Modul 0: Introduktion til revolutioner og social bevægelse
Modulerne i dette materiale bygger videre på allerede etableret viden om revolutioner i undervisningen, som kan være et led i et forløb om revolutioner. Det nedenstående materiale kan derfor ses som en inspiration til, hvordan revolutionsbegrebet kan introduceres, såvel som begrebet social bevægelse. I arbejdet med Candle-light bevægelsen vil eleverne reflektere over revolutionsbegrebet og i det sidste modul, hvorvidt bevægelsen kan betragtes som en revolution ved at sammenligne med tidligere introducerede revolutioner. Videoer som introducerer social bevægelse og revolutioner:
Definition:
”En revolution (stammer fra latin revolutiononis=omvæltning) er en fase i den historiske udvikling, som medfører hurtig og radikal (social, økonomisk, og politisk) forandring i et samfund”(Coccia M 2019)
Faktorer som kan karakterisere en revolution ifølge Deutsch:
- Omfanget af deltagelse
- Længde
- Antal personer dræbt I løbet af og efter revolutionen (mål for intensitet)
- Intentioner fra demonstrerende og resultat af revolutionen
Årsager til en revolution kan være:
- Længerevarende årsager, som skaber en potentielt eksplosiv situation
- Øjeblikkelige, tilfældige faktorer, som udløser udbruddet
En revolution kan beskrives ud fra fire stadier ifølge (Hopper 1950)
1. Utilfredshed i befolkningen
2. Personer samler sig i en organiseret opposition med et klart formål
3. Klart formål er defineret og konflikten optrappes
4. Samfundets struktur rekonstrueres, som inkorporer nye elementer til det gamle system.
Kilde: Coccia M. (2019) Theories of Revolution. In: Farazmand A. (eds) Global Encyclopedia of Public Administration, Public Policy, and Governance. Springer, Cham. https://doi.org/10.1007/978-3-319-31816-5_3707-1
Introduktion til social bevægelse:
En social bevægelse kan beskrives som en række handlinger med initiativ fra befolkningen, som strækker sig over en periode, og har til formål at fremme eller begrænse retslige og sociale ændringer (f.eks. for og imod abort), som primært er uden for normale institutionelle metoder støttet af myndighederne. Der ikke nogen klar definition, som adskiller sociale bevægelser fra andre fænomener som revolutioner, oprør, politiske par-tier og interessegrupper. En begivenhed som afsløring af politisk korruption, et skoleskyderi, olieudslip eller en atomulykke kan udløse frustration i befolkningen, og her bliver åbnet et vindue i en tidsperiode, hvor det er muligt at samle folk og demonstrere mod disse hændelser. Vinduet for handling vil dog efter et par eller måneder blive lukket igen, da fokusset vil vende sig mod andre begivenheder. En social bevægelse ønsker at kommunikere deres budskab til mange forskellige personer, som for eksempel kan være borgere, medier og politikere. Kilde: Social movement, fra “Protest: A Cultural Introduction to Social Movements” by James M Jasper. Malden, Massachusetts 2014.
Inden timen:
Eleverne overvejer, hvad er en revolution inden timen.
Øvelser i timen:
- I små grupper diskuteres, hvad en revolution er.
- I plenum samles op, hvad en revolution er, som skrives på tavlen
- Eleverne ser nu udvalgte videoer, og klassen tilføjer nu de nye perspektiver til tavlen. (her kan også diskuteres forskellen på en revolution og en social movement)