TIDSLINJE
1910: Korea bliver en japansk koloni (1910-1945)
Gennem et halvt århundrede havde Korea gradvist mistet kontrollen over deres eget land. I den sidste halvdel af det 19. århundrede havde japanerne gennem flere hændelser opnået mere og mere magt i landet og Korea var nu blevet et protektorat, officielt selvstændig men var under beskyttelse fra Japan. Denne skævvredne magtbalance mellem de to lande resulterede i, at Korea i 1910 blev en japansk koloni. Japans overtagelse af landet bliver af mange koreanere betragtet som en af to store nationale tragedier i nyere koreansk historie. Den anden tragedie var den senere opdeling af landet. Japans havde stor indflydelse på Korea de næste 35 år og var med til at lægge grundstenene for mange økonomiske, uddannelsesmæssige og statslige institutioner. Det japanske styre var topstyret, magten var centraliseret i Japan, hvor japanerne kontrollerede den koreanske halvø ned til byniveau. Det blev derfor set som en voldsom omvæltning, der påvirkede stort set alle koreanere. Politiet havde stor magt, hvor de kunne anholde og dømme personer for mindre overtrædelser og desuden indsamle skatter, supervisere infrastrukturen i samfundet. Det første årti bliver ofte kaldt ’den mørke periode’, da koreanerne var underlagt stor politisk undertrykkelse, som påvirkede det kulturelle såvel som politiske liv. Alle former for anti-japanske aktiviteter blev straffet. I denne periode forlod tusinder af koreanere landet for at komme ud af fattigdom og for undgå det japanske styre.
1919: 1 marts bevægelsen: Demonstrationer mod den japanske kolonisering.
Vreden mod den japanske kolonisering voksede i befolkningen, både hos koreanere bosiddende i landet og dem som boede i Japan, Europa og Amerika. Med inspiration fra den amerikanske præsident Woodrow Wilsons 14 punkter begyndte flere at samle sig under ønsket om koreansk selvstændighed. Repræsentanter
fra flere forskellige grupper besluttede at drage fordel af den tidligere kejser Kojongs død kort forinden, da mange mennesker ville samles til begravelsen og udstedte d. 1. marts 1919 en uafhængighedserklæring. 33 personer havde underskrevet erklæringen, og den japanske regering, den amerikanske regering og Paris fredskonferencen blev orienteret om ønsket for selvstændighed, hvor de tydeliggjorde protestens fredelige karakter. Snart havde mange i befolkningen hørt om uafhængighedserklæringen og demonstrationer for uafhængighed spredte sig i hele landet med op til 2 millioner deltagere. Demonstrationerne blev senere kendt som 1. marts bevægelsen. De japanske myndigheder prøvede at holde de fredelige demonstrationer nede, ofte med voldelige metoder. Senere blev alle forsamlinger og demonstrationer forbudt.
Efter 1. marts bevægelsen blev Japans hårde linje mod Korea mere liberal. De næste ti år indtil 1931 oplevede koreanerne en større frihed dog stadig stor japansk kontrol over landet. Den mere liberale politik gik under sloganet ”Harmoni mellem Japan og Korea”.
Fra 1931 til 1945 blev undertrykkelsen af den koreanske befolkning igen intensiveret. Som resultat af Koreas kolonitid voksede den koreanske nationalisme. Denne nationalisme blev styrket af japanernes fejlende integration af koreanerne i det japanske samfund, hvor en stor diskrimination af koreanerne fandt sted. Også hos personer som havde flygtet fra det japanske regime og nu boede i udenlands var stærke modstandere af det japanske regime og dette inkluderede konservative Rhee Syngman og kommunistiske Kim Il Sung. Den ideologiske splittelse i nationalisme fik senere betydning for den koreanske halvø.
Den store depression i 30’erne ramte Japan hårdt og de vendte sig derfor væk fra den pro-vesten politik til en mere nationalistisk og militær linje. Da Japan vendte sig væk fra vesten blev Korea et middel til udvidelse af det japanske territorie.
1937-1945 Krig mellem Japan og Kina I denne periode var koreanerne mobiliseret til at deltage i krigsførelsen.
1945: 15 august 1945. Dagen hvor lyset vendte tilbage
I perioden op til 1945 havde flere medlemmer af det internationale samfund (USA, Kina, Storbritannien) tilkendegivet deres tilslutning til at Korea igen skulle være et frit og selvstændigt land. Dette skulle gennemføres gennem et såkaldt ’trusteeship’, hvor landene ville hjælpe Korea tilbage til igen at kunne være en selvstændig stat.
Inden Japans overgivelse Efter at amerikanerne den 6 og 9 august havde kastet atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan begyndte den japanske regering at signalere at de ville trække sig ud af Korea. Den 15 august trak Japan sig ud af Korea. Amerikanernes fokus var nu på den koreanske halvø, hvor Sovjetunionen var til stede i udkanten af Japans territorie, som på det tidspunkt også inkluderede det nordlige Korea, der grænsede til Sibirien. Amerikanerne havde derfor travlt med at være tilstede på den koreanske halvø og natten mellem d. 10 og 11 august hastede oberst Dean Rusk og Charles Bonesteel beslutningen om en linje, der ville dele halvøen op i amerikansk og sovjetisk besættelse. Halvøen blev delt ved 38 breddegrad, hvor landet blev delt nogenlunde ligeligt, og hvor Seoul kunne være under amerikansk kontrol. Sovjetunionen accepterede opdelingen af landet med det samme. De to dele af landet var nu militært kontrolleret af Sovjetunionen og USA de næste tre år.
1948: 15 august 1948 bliver Sydkorea grundlagt med Rhee Syngman (이승만) som præsident. 1948-1960. Efter Koreakrigen stod Sydkorea over for en massiv genopbygning af landet, og modtog nødhjælp fra USA i stor grad, og sikrede så godt som hele budgettet i landet inklusiv hele udgiften forbundet med militæret. Dette sikrede genopretningen af Sydkorea infrastruktur til hvad det havde været før krigen. Landet var dog stadig i 1960 et meget fattigt land. Forholdet til Japan forblev også i denne periode anspændt, hvor Rhee
afviste at indgå nogen form for handelsaftale med Japan. Dog var der to faktorer som særligt bidrog til udviklingen i landet. Udvidelse af uddannelsesvæsenet og en ny landbrugsreform. Landbruget som tidligere havde være ejet af få elitære personer blev nu lagt ud til den enkelte landmand, som nu gik fra at være traditionel bonde til at eje sit eget stykke jord.
9 september 1948 bliver Nordkorea grundlagt med Kim Il Sung (김일성) som leder 1948-1994
1950-53: Koreakrigen 25 juni 1950 -27 juli 1953
Nordkorea invaderede Sydkorea for at skabe en samlet stat, og havde tænkt operationen som en simpel affære. I august sendte USA 80.000 soldater fra flåde og 260 skibe til Incheon. På det tidspunkt blev det estimeret til at 111.000 Sydkoreanerne var døde og 57.000 var savnede. Over 300.000 hjem var blevet ødelagt. Nordkoreanske styrker var nu spredt i Sydkorea og udgjorde ikke længere en trussel. USA var dog endnu ikke færdig med at kæmpe for Sydkorea. Den 9 oktober krydsede FN styrker den 38 breddegrad og havde fået tilladelse af USA til at destruere alle KPA styrker med formål at skabe et land under en samlet regering. Krigen sluttede d. 27 juli 1953, hvor en våbenhvile aftale mellem FN, Nordkorea og Kina. Rhee Syngman havde forinden tilkendegivet at han ikke var interesseret i at afslutte krigen før Korea var et land igen. Han var derfor ikke med i fredsaftalen.
1960: ’Studenterrevolutionen’ Den 19 april 1960, samledes 30.000 universitetselever og demonstrerede mod Rhee’s regime. 139 blev dræbt og flere hundrede blev såret. https://www.youtube.com/watch?v=xLUr4zYHB9Y&list=WL&index=174&ab_channel=ArirangNews
1960-61: Første forsøg på en demokratisk stat. 15 juni 1960 blev en ny forfatning underskrevet, som gennem en tokammer konstruktion skulle lede landet i en mere demokratisk retning. Den skrøbelige sammensætning af personer fra Rhee præsidentperiode og nye politikere i parlamentet kunne dog ikke håndterer presset fra befolkningen for gennemgribende reformer.
16 maj 1961-63: Militærcoup ledet af Park Chung Hee Militæret i Sydkorea var grundet hjælp fra USA en af de mest udviklede industrier i landet. Under Rhee regimet havde militæret ikke haft mærkbar politisk indflydelse.
Park Chung Hee, en velanset generel gennemførte den 16 maj 1961 et coup sammen med en række andre militære personer.
Koreas massive økonomiske udvikling startede i 60’erne under militærstyret og fortsatte de næste 30 år, som også er betragtet som et økonomisk mirakel.
1963-79: Park Chung-Hee (Pak Chŏng-hŭi) 박정희 var præsident fra 1963-1979, hvor han blev myrdet
I 1963 blev Park tvunget af amerikanerne til at genskabe det civile styre og i han blev i 1963 valgt som præsident og genvalgt i 1967. I perioden 1963 til 1971 var Park’s præsidentperiode præget af en semi-autoritær magtstruktur, kun lige nok demokrati til at amerikanerne var tilfredse. Den økonomiske udvikling var mulig grundet den gradvist større investering handel mellem Sydkorea og USA og Japan. I 1972 fik Park vedtaget en ny forfatning, der i
praksis gjorde som til en fuldstændig autoritær leder. I de følgende år indtil 1979 skubbede Park landet ind i en massiv industriel udvikling som især fokuserede på stål, skibsbygning, kemikalie og bilindustrien frem for tidligere tekstil og sko industri. Med denne udvikling blev økonomien i høj grad samlet i store familie-ejede konglomerater (chaebŏls) som blev støttet af regeringen, da de var en stor kilde til udvikling i landet og havde bevist at de kunne levere resultater nationalt og internationalt. Mindre selskaber havde dog ikke samme fordele.
Saemaeul Undong
1965: Forholdet til Japan blev officielt normaliseret. Hvad skete der?
1979-1980: Seoul spring og Kwangju demonstrationen:
Efter det pludselige mord på Park Chung-Hee, som havde ledet landet i 18 år opstod et vakuum i ledelsen af landet. Dette vakuum ledte til nye magtkampe og demonstrationer mod Chun Doo Hwan, som sammen med to andre (Roh Tae Woo), alle tre generaler coupede sig til kontrol over militæret. Studerende gik i gaderne og demonstrerede over Chun og hans allieredes coup. Både coupet og de efterfølgende demonstrationer var voldelige. Modstanden mod Chun var stærk i Kwangju, hvor oppositionen stod stærkt, Den 18 maj 1980 demonstrerede universitetsstuderende i massevis på opfordring af Kim Dae Jung og Kim Young Sam, hvor Chun sendte militære tropper for at opløse forsamlingen. Dette resulterede i mindst 200 døde, nogle mener op til 2.000. Denne hændelse blev dog et symbol på civil modstand mod militærstyre. Senere på året blev Chun valgt af ’National council of unification’ som præsident.
1979-1988: Chun Doo hwan
Hans regeringsperiode
1987: I slutningen af 80’ernene voksede oppositionen sig stærkere, hvilket lagde pres på Chuns ledelse. To fremtrædende personer i oppositionen var Kim Dae Jung og Kim Young Sam.
1986: Ny forfatning blev forhandlet med oppositionen grundet usikkerhed om, hvordan Chun Doo Hwan’s efterfølger Roh Tae Woo kunne komme til magten. Ydermere var der i denne periode et stigende antal demonstrationer for demokrati. Den 13 april 1987 blev den nye præsident annonceret, og dermed ville Chun Doo Hwan beholde det nuværende styresystem. Dog blev antallet af demonstrationer ved med at stige.
29 juni 1987 blev en ny forfatning underskrevet med en bestemmelse om direkte præsidentvalg. Regeringen ophørte også censur, løsladte politiske fanger og fjernede alle forhindringer for politiske aktiviteter.
1987-1992: Roh Tae Woo: I Rohs præsidentperiode blev sommer OL afholdt i 1988. Hans periode var dog også præget af mange studenterdemonstrationer og strejker i fagforeninger
1992-97: Kim Young Sam vandt i 1992 præsidentvalget med 42 procent af stemmerne og blev indsat i februar ’93: Ved dette præsidentvalg var der slående ikke nogen kandidat med militær baggrund. Der var dog stadig et svagt demokrati. Som en erfaring politiker var han i stand til at føre en hård linje mod højtstående korrupte personer. Det var dog ikke i hans regeringsperiode at
1997: IMF krisen
Finanskrisen, som var en af landets værste økonomiske kriser i landets historie, var grundet de store konglomeraters for store udvidelser af forretning og lån taget i de nationale renter til lav rente. Den sydkoreanske regering var derfor nødsaget til at bede om hjælp fra International Monetary Fund (IMF). I
løbet af de næste par år refomerede Kim Dae Jung mange økonomiske strukturer, som senere vandt stor anderkendelse i landet.
Finanskrise, hvor mange blev arbejdsløse
1997-2002: Kim Dae Jung, blev valgt til præsident i 1997, en person som var stærk hadet af militæret, men som formået at blive valgt uden uroligheder. Dette var et stort fremskridt for demokratiet.
2002: Demonstration efter at to elever mistede livet i en hændelse med en amerikansk soldat. Denne hændelse gav mulighed for at også andre protester fandt sted i denne periode, hvor nogle var mod den amerikanske indflydelse og Bush’s politik.
2002-2007: Roh Moo-hyun,
2008: I 2008 ville Roh åbne op for import af amerikansk kød efter det havde være forbudt grundet frygt for kogalskab i det amerikanske kød. Denne politiske beslutning mødte dog stor modstand fra befolkningen og der blev organiseret protester mod regeringens dårlige håndtering af mere lempelige restriktioner mod import af amerikansk kød. Organiseret af unge mennesker online
2013-2017: Park Geun-Hye (박근혜) demokratisk valgt præsident fra 2013-2017, hvor hun blev dømt for korruption.
25 februar 2013 – 10 marts 2017 Park Geun-Hye’s regeringsperiode.
16 april 2014: Sewol færgeulykken
2016-2017: Candlelight movement
2017-2022: Moon Jae In